Hvad tilbyder jeg
Unge
Jeg tilbyder terapeutiske samtaler til børn og unge, der oplever mistrivsel i deres liv. Der kan være utallige årsager til mistrivsel lige fra dårligt selvværd, angst, stress, sorg, forældres skilsmisse etc.
Det er mit store ønske at få lov til at forebygge, således at børn og unge gribes, før de når dertil hvor problematikkerne bliver så store, at de kun kan løses ved hjælp af diagnoser, særbehandling, psykologhjælp etc. Jeg kan som kommende udefra, være med til at få øje på mønstre og problematikker. Og ved hjælp af nærvær og min evne til at møde børnene/ de unge i øjenhøjde, kan jeg hjælpe dem til, at udvikle et helt andet selvbillede og så de derved kan ændre på de væsentlige ting, der er årsag til deres udfordringer.
Børn har nemmest ved at udtrykke sig, når de er i i trygge rammer. Jeg har ikke et terapeutisk rum, men møder børnene og de unge, der hvor de trives bedst. Så vi mødes til en snak på stranden, i skoven, på fodboldbanen, over en kop kakao på en cafe, i hjemmet, eller der hvor det føles tryggest. Jeg ønsker at give de unge en mulighed for at tale om de svære ting i en uhøjtidelig atmosfære med højt til loftet, selvfølgelig i tæt samarbejde med forældrene.
Hvis barnet/den unge har modstand på at møde mig, kan vi starte med at skrive sammen, tale i telefon, facetime etc og på den måde opbygge tiltro og tryghed, så vi på sigt kan mødes, når han/hun er klar til det.
Sorg
Jeg tilbyder samtaler til familier der har mistet. Både til de voksne og børnene alene, hvis der er behov for de
Det er min erfaring, at når nogen mister et familiemedlem, er der rigtig mange i deres omgangskreds der føler sig hjælpeløse og fyldte af sorg også. Men det kan være svært at give udtryk for sin egen sorg, når man synes, at det er de andre der har mest "ret" til at sørge. Samtidigt kan det være svært at vide hvad man kan gøre/sige til familien for at hjælpe dem og vise dem at man er der.
Jeg tilbyder også sorggrupper for børn og unge
Og jeg kommer gerne ud på skoler og taler med elever til en klassekammerat der har mistet en forældre eller søskende, eller til elever der har oplevet at miste en klassekammerat.
Tankefelt terapi
Udover min psykoterapeutiske baggrund, har jeg også en uddannelse som tankefeltterapeut ( TFT) . TFT kombinerer Østens viden om kroppens energibaner med psykologisk samtaleterapi. Kroppens energi baner, kendt fra akupunktur, stimuleres med en let banken forskellige steder på kroppen, samtidig med den behandlede fokuserer på sit ubehag. Resultatet er en forbløffende effektiv behandling, der hurtigt og effektivt eliminerer psykisk og fysisk ubehag. Tankefeltterapi er udviklet, af den amerikanske psykolog Dr. Roger Callahan i 1980 . Metoden er super god til børn, fordi de nemt kan lære teknikken og derved har en behandling lige ved hånden, hvis de feks lider af angst, har svært ved at finde ro, har svært ved at sove, har tankemylder etc
Jeg tilbyder besøg på skoler og institutioner hvor jeg underviser i teknikken som skaber ro, tillid og glæde blandt børn og voksne og som kan anvendes af børnene selv i fremtiden. Så børn der har svært ved at sidde stille, tie stille, er stressede, bange, traumatiserede, eller mistrives på anden vis får en metode som kan hjælpe dem på stedet
- Individuelle terapisessioner > Selvværdstræning
- Rådgivning > Stresshåndtering
- Støtte til forældre > Mindfullness træning
- Angstbehandling > Telefon eller online session
- Traumeterapi > EFT i klasselokalet
- Sorg terapi > EFT terapi i mindre grupper